Forretningbetingelser/leveringsbetingelser/administrativ praksis januar 2018


 

SekretariatKontingentopkrævning/indmeldelse/udmeldelse/pakkeskift


 
Haslev Antennelaug
Nørregade 10, 4690 Haslev
Tlf.: 56 31 54 40
 
Personlig henvendelse: Tirsdag kl. 13 -14, torsdag kl. 13 – 17
 
E-mail: haslevantennelaug@haslevnet.dk 
Hjemmeside: www.haslevantennelaug.dk 
 
Indmeldelse
For en ny beboer er indmeldelse/åbning gratis hvis der er, eller tidligere har været antennestik i huset/lejligheden.

Ellers koster en nytilslutning kun 1.995,00 kr. hvor der er tv-kabler i gaden i Haslev by.

Indmeldelse ved nytilslutning

(se også: Indmeldelse/udmeldelse, lejligheder)
Indmeldelse i Haslev fællesantenneanlæg kan ske ved henvendelse til Laugets kontor i åbningstiden. Der udfærdiges en kontrakt, se bilag A.
 
Men kontakt kontoret for at høre hvad det vil koste netop hos dig.

Indmeldelsesgebyret dækker
•   Kabel mellem fordelerskabet (ved vejen) og ejendommen.
•   Etablering af første stik inde i huset efter medlemmets eget valg. Det skal dog være en    placering, hvor servicemontøren kan ’komme til’.
•   Afprøvning af signalforbindelsen, herunder check af korrekt signalstyrke.
Eget arbejde og egenbetaling
Du skal selv sørge for nedgravning af kablet fra skel til ejendommen.
Evt. forstærkere og kabelnet inde i huset er for medlemmets egen regning. Det anbefales, at der benyttes et professionelt firma til installation af internt net.

Udmeldelse
(se også: Indmeldelse/udmeldelse, lejligheder)
Udmeldelse skal ske skriftligt til Laugets kontor med et varsel på mindst 3 måneder til 31. december. En udmeldelse bevirker afbrydelse af alle tv- og radiokanaler, afbrydelse af internet fra YouSee samt eventuelle tilkøbskanaler fra YouSee.
Man skal selv opsige YouSee Internet og eventuelle YouSee abonnementer på tilkøbskanaler!
En udmeldelse giver iflg. vedtægterne ikke ret til nogen form for tilbagebetaling fra Haslev Antennelaug !

Men ved ophør af medlemskab for eksempel ved fraflytning, dødsfald og lignende hændelser kan overskydende kontingent dog refunderes (jf. Vedtægternes §8, stk. 3). Refusionen kan højst udgøre forudbetalt kontingent fra udgangen af den efterfølgende hele måned efter medlemskabets ophør og frem til kalenderårets udløb den 31. december. Evt. tilbagebetaling sker kun på skriftlig anfordring og med angivelse af kontonummer hvortil beløbet kan overføres. 

Indmeldelse/udmeldelse – lejligheder
I de fleste ejendomme: Frøgården, Køgevej, Grøndalsvej, Købmandsgården, Trifoliumgården, Tjørneparken og enkelte andre er antennetilslutningen at betragte som en del af lejligheden. Den aktuelle lejers betaling af det årlige kontingent medfører i sig selv et medlemskab. Udmeldelse sker automatisk ved fraflytning. Er antennetilslutningen lukket ved indflytning, opkræves der ikke et åbningsgebyr af den nye lejer!
 
I nogle ejendomme tilhørende Faxe Kommune og få andre er tilslutningen kollektiv og administreres af det pågældende boligselskab i forhold til lejer. Det gælder dog ikke YouSee  Internet og digitale tilkøbskanaler fra YouSee, som altid aftales direkte mellem lejer og YouSee.


Kontingentbetaling
Kontingent til Haslev Antennelaug opkræves 1 gang årligt i maj måned, og dækker drift af den fysiske tilslutning samt levering af den valgte programpakke for det pågældende kalenderår.
 
Ved manglende betaling af kontingent afbrydes tilslutningen efter 1 rykker (jf. vedtægternes §17).
Bemærk at Internet, samt digitale tilkøbskanaler fra YouSee ligeledes afbrydes!
 
Det koster 800.- kr. + betaling af restancer for at få genåbnet tilslutningen.
 
-    Abonnement på yderligere digitale kanaler, bestilt hos YouSee, betales særskilt til YouSee.
-    Abonnement på YouSee Internet/telefoni betales ligeledes særskilt YouSee.

Pakkevalg/pakkeskift

Der kan vælges mellem Grund-, Mellem- og  Fuldpakke. Ønske om pakkeskift fremsættes til Haslev Antennelaug’s sekretariat. Et pakkeskift koster 400 kr.  Programmerne i de enkelte pakker kan ses på: http://www.haslevantennelaug.dk, TV, Kanaloversigt.

Bestilling af 'Bland Selv' Mellem- eller Fuldpakke skal ske online til YouSee via 'Mit YouSee'. Der betales et Produktskiftegebyr på kr. 250 til Lauget i forbindelse hermed.
 
Ønske om skift til en mindre pakke skal ske senest 31. marts, for at det derved opnåede mindre kontingent kan effektueres for indeværende opkrævningsår/kalenderår. Skift til en mindre pakke i perioden 1. april – 31. december giver ikke ret til nogen tilbagebetaling eller reduceret kontingent.
 
Skift til en større pakke kan ske over hele året. Stigningen i kontingentet beregnes forholdsvist i hele måneder. Sker ønsket om skift før udskrivning af årskontingent, dvs. før 31. marts tillægges beløbet blot årsafregningen. Sker ønsket om skift senere, dvs. mellem 1. april og 30. november, tilsendes en særskilt opkrævning for merkontingentet for månederne med den større pakke.

Flytning
En tilslutning til Haslev Antennelaug er bundet til den fysiske adresse, hvor tilslutningen findes (i lighed med elforsyning, fastnettelefon, vand, varme mv.). Ved flytning til en anden adresse i Haslev by, må man derfor tilmelde sig på den nye adresse (hvis mulighed for tilslutning i øvrigt foreligger) og samtidig huske at afmelde den gamle adresse – også til betalingsservice, BS og pengeinstitut/bank, hvis man ikke vil risikere at betale dobbelt!
 
Er der på den nye adresse installeret antennestik overtaget fra den tidligere beboer, betales intet tilslutningsgebyr, men kun en fortsat kontingentbetaling. Ønskes et andet pakkevalg, end det der allerede findes på den nye adresse, koster det 400 kr. for et pakkeskift.


Signalproblemer
Før du ringer – et par gode råd:
    1.    Undersøg først om tv-apparatet er defekt (se om der er samme fejl på alle dine apparater).
    2.    Vær sikker på, at der ikke er brud eller manglende forbindelse på kablet fra antennestikket i væggen (snørekabel). Prøv evt. at skifte kablet, hvis du har mulighed for det.
    3.    I tilfælde af, at du har mere end et tv-apparat, undersøg da om det er alle apparater, der ikke virker.
    4.    For at servicemontøren kan finde fejlen, vil det være en stor hjælp, hvis du spørger de omkringboende, om de har samme problem, før du ringer til antennelaugets servicefirma – pt. Dansk Kabel TV – se nedenfor.
    5.    Hvis naboer ikke træffes, eller de ikke har samme problem – vær da opmærksom på nedenstående om evt. egenbetaling
Vær opmærksom på eventuel egenbetaling
•   Ved fejlmelding – og hvis servicemontøren efterfølgende under servicebesøget finder ud af, at problemet skyldes
• dit tv-apparat/video/dvd mv.
• din egen antenneforstærker
• dine egne installationer (inde i huset)
- vil du modtage en faktura for omkostningerne ved fejlfindingen.
•   Stikledning dvs. kablet fra fordelerskabet til første stik inde i huset/lejligheden – hvis det bliver defekt/delvist defekt (graves over/ældes):
• Hvis du er klar over, at kablet er defekt, anmeld da skaden til dit forsikringsselskab og rekvirer antennelaugets servicefirma for genetablering.
• Du modtager en faktura på omkostningerne fra serviceleverandøren på kabel, løn til montør og evt. kørsel. Fakturaen kan formentlig videresendes til dit forsikringsselskab, dog afhængig af din forsikringspolice og evt. beløb for selvrisiko.
• Du skal (igen) selv efterfølgende sørge for, at et evt. nyt kabel graves ned.
Problemer med egne installationer (inde i huset)
Du bestemmer selv hvem (firma eller dig selv), du vil have til at installere evt. forstærkere/kabler eller udbedring af skader.
Vi anbefaler dog, at du benytter et professionelt firma hertil.

Elektronisk støj fra dine installationer, som går ind i antennelaugets bredbåndsnet
Vær opmærksom på, at hvis det viser sig, at dine installationer inde i huset sender støj ud på nettet, skal du selv sørge for at udbedre evt. fejl i egne installationer.
Hvis det ikke sker hurtigst muligt – efter at du selv har konstateret det, eller er underrettet herom af montøren/antennelauget, kan Lauget foranledige forbindelsen afbrudt.

Dine fejlmeldings- og kontaktmuligheder
Haslev Antennelaug’s sekretariat i åbningstiden eller via vores hjemmeside
http://www.haslevantennelaug.dk/kontakt/
Dansk Kabel TV Kundeservice – kontakt
Fejlmelding for service på TV antenneanlægget – kontakt
Dansk Kabel TV på tlf. 55 37 71 15, mandag – torsdag kl. 8 – 16, fredag kl. 8 -15.
For weekend og helligdage kl.10 – 22, samt uden for normal arbejdstid – indtil kl. 22, omstilles automatisk til vagten (evt. tast 3).
Direkte e-mail adresse for fejlmelding: vordingborg@danskkabeltv.dk,
eller mail adresse http://www1.danskkabeltv.dk/kabel-tv/fejlmelding-kabel-tv

Kundeservice YouSee – Bredbånd, Telefoni og køb af enkeltkanaler 
Hvis du har spørgsmål om dit abonnement, din regning, mv.
    •    Telefon: 70 70 40 40
Teknisk Support – Bredbånd og Telefoni -
Hvis du har brug for support, hjælp med installation eller lignende.
    •    Telefon: 70 70 40 40



 
Ved problemer udelukkende med YouSee digitale tilkøbsprogrammer eller boks – kontakt
YouSee Support tlf. 70 70 40 40 hverdage 8-20, weekend kl. 10-20
(http://yousee.dk/Kontakt/Kontakt.aspx , ’Kontakt Support’ ’Kontaktformular’ kan også bruges).

Bestilling af tilkøbsprogrammer fra YouSee, boks eller dekoderkort – kontakt
YouSee kundeservice tlf. 70 70 40 40
(http://yousee.dk/Kontakt/Kontakt.aspx , ’Kontakt Kundeservice’ ’Kontaktformular’ kan også bruges).

eller

Euronics i Faxe, tlf.:  56 71 51 51


Bilag A 

Cookies

Kontakt

Haslev Antennelaug
Nørregade 10
4690 Haslev
Tlf: 56 31 54 40
Kontaktformular: Klik her

Åbningstider kontor

Tirsdag: 13:00 til 14:00
Torsdag: 13:00 til 17:00